Velkommen til NLP-Foreningen
Brancheorganisationen for NLP skoler,
NLP professionelle og  NLP interesserede

Velkommen til NLP-Foreningen - her mødes godkendte NLP skoler, professionelle NLP udøvere og  NLP interesserede

NLP Foreningens bestyrelse:

NLPF bestyrelse 2023
NLPF bestyrelse 2023

Inger Christiansen, formand

Jeg er certificeret NLP træner, NLP coach og terapeut - og siden marts 2019 formand i NLP-foreningen i Danmark. 

Jeg har brugt min NLP baggrund i det private erhvervsliv, som projektleder og projektkonsulent, hvor jeg coache projektledere i procesforbedringer. I 2011 valgte jeg at starte min egen NLP skole, hvor jeg udbyder NLP uddannelser, weekendkurser, coaching og terapi (www.netopnlp.dk).

Som person lægger jeg vægt på en tryg og nærværende atmosfære. Derfor faldt det mig naturligt at udbyde mine NLP-aktiviteter i mit eget  hjem.

Jeg  bor i Hareskovby, og bruger skoven til lange gåture med min hund og min familie. Jeg holder også af at skrive. Jeg er pt i gang med at skrive en bog om et afgrænset område inden for selvudvikling. Generelt er jeg meget optaget af, at vi skal skabe en verden, hvor alle mennesker ønsker at være.

Skriv til Inger og bestyrelsen på info(at)nlp-foreningen.dk

 

 

Hjørdis Lisberg Kjærbo, næstformand

Hjørdis Lisberg Kjærbo, næstformand

Jeg er certificeret coach og terapeut fra Human Proces NLP i 2017. På min hjemadresse tæt på skov og sø har jeg min klinik, hvor klienter kommer på hverdagsaftener og i weekender. Det er også her på hjemadressen, at jeg holder weekendkurser. Derudover tager jeg ud og holder foredrag efter aftale.

Jeg er uddannet folkeskolelærer i 2003 og har siden arbejdet som lærer på en folkeskole i Allerød. Udover at undervise på skolen har jeg opgaver som læringsvejleder og opgaver på Pædagogisk Læringscenter i samarbejde med skolens øvrige vejledere og skolens ledelse.

​Jeg elsker mit arbejde med menneskers læring og udvikling - både i skolen og i min private praksis, og jeg er optaget af at finde og bruge veje til at læring og udvikling finder sted på en legende måde.

Skriv til Hjørdis og bestyrelsen på Redaktionen(at)nlp-foreningen.dk

 

 

 

Hans Polonius, bestyrelsesmedlem

Jeg er uddannet i NLP-Huset fra 1994 og certificeret NLP-træner i 1998. Deltager løbende i NLP seminarer mm. Er med i en coach- og supervisionsgruppe. 

Jeg har taget en pædagogisk-psykologisk diplom uddannelse, afsluttet og eksamineret i 1993, hvor jeg arbejdede som faglærer på Frederiksberg Tekniske Skole.

Har arbejdet med ”De 7 intelligenser” og været med til at integrere dem og undervise ud fra dem, i flere faglige tekniske uddannelser som forsøg under Undervisnings-ministeriet. 

NLP er for mig blandt andet et meget praktisk og effektivt værktøj til at få læring, og kompetence-udvikling til at fungere på en jordnær måde. Enkelt, let og ligetil.

Jeg har en solid erfaring indenfor undervisning, pædagogik, kompetenceudvikling, teambuilding, personlige samtaler, coaching & terapi, samt udviklings- og forandringsarbejde.  

Jeg er meget interesseret i sammenhængen mellem vores tankemønstre og vores velbefindende. Hvordan vores mentale tankemønstre har indvirkning på alt hvad vi beskæftiger os med, og hvilken betydning det har når vi bliver mere bevidste om det vi går rundt og gør og har ladet os påvirke af, og hvordan vi kan ændre vores tankemønstre og derved kan skabe det liv vi dybest set altid har ønsket. 

Jeg arbejder ud fra en holistisk helhedsforståelse, med fokus på det enkelte menneske. 

Jeg har firmaet Hans Polonius NLP (www.polonius.dk) som jeg startede i 1998, hvor jeg og min hustru Inge (NLP-Master) uddanner NLP-Practitionere og NLP-Mastere samt tilbyder en overbygningsuddannelse som Human Proces Coach og Terapeut. Vi udbyder også flere korte NLP kurser samt mange specielt designede kurser og uddannelser til virksomheder. 

Jeg interesserer mig meget for at NLP bliver kendt for det positive NLP indeholder, og at dem der anvender NLP også står inde for, at det er NLP de bruger.

Blandt andet af overstående grunde er jeg med i bestyrelsen for at deltage i det nødvendige arbejde for at det bliver en attraktiv Brancheforening, der er garant for det, NLP står for.  

Skriv til Hans og bestyrelsen på info(at)nlp-foreningen.dk

 

 

Kirsten Liljenholt, bestyrelsesmedlem

Kirsten Liljenholt er bestyrelsesmedlem.

Kirsten er selvstændig med Zoneterapi Klinikken i Greve og har NLP med i sine behandlinger og sin store værktøjskasse.

Skriv til Kirsten og bestyrelsen på info(at)nlp-foreningen.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

Julie Flengmark, bestyrelsesmedlem

Julie Flengmark

Certificeret NLP coach og terapeut 2023

Humanistisk bachelorgrad i Filosofi og Videnskabsteori + Psykologi 2022 

Skriv til Julie og bestyrelsen på info(at)nlp-foreningen.dk

 

 

 

Nina Fjelstrup, kasserer

Nina Fjelstrup

Jeg er oprindelig uddannet registreret revisor og har i over 45 år drevet selvstændig revisorvirksomhed i forskellige samarbejder og former.

Jeg har herudover altid interesseret mig for personlig udvikling, hvilket har ført til et hav af sideløbende uddannelser, som dog først og fremmest har været for min egen personlige udvikling.

Herunder uddannelser som NLP Business Practitionor, NLP Master og NLP Coach hos Come4Learning. Og i 2010 deltog jeg i et kortere WealthyMind Trainer forløb på NLP Instituttet i Californien.

De sidste mange år har jeg på konsulentbasis været fungerende kasserer i NLP Foreningen, men nu hvor jeg er i fuld gang med at afvikle min seneste revisorvirksomhed har jeg valgt at indgå direkte i bestyrelsen, hvor jeg nu fungerer som foreningens officielle kasserer.

Skriv til Nina og bestyrelsen på info(at)nlp-foreningen.dk 

 

 

Annette Kjær Bjørnstrup, redaktør

Annette Bjørnstrup, redaktør

Jeg er certificeret NLP Practitioner og NLP Master Practitioner fra Netop NLP i 2018, og har i efterfølgende været med som assistent på en del Practitioner- og Master Practitioner-kurser samme sted.

Til daglig arbejder jeg med IT inden for den finansielle branche, hvor jeg bruger mine NLP erfaringer ifb med kommunikation med kollegaer og kunder.

Jeg er ny i NLP foreningen, hvor jeg er valgt ind som redaktør.

Skriv til Annette og bestyrelsen på Redaktionen(at)nlp-foreningen.dk

 

 

 

 

 

 

Mai-Britt Seehusen Raagaard, suppleant

Mai-Britt Seehusen Raagaard bestyrelsesmedlem
Mai-Britt Peter Plys citat

Jeg er uddannet NLP coach og terapeut ved Human Proces NLP i 2016. 

Jeg er desuden certificeret vejlder i en sprogtræningsmodel der hedder Karlstadmodellen samt Feuersteinmediator hvor jeg træner og udvikler kognition hos klienter. 

Pt. Er jeg i gang med en ny RAB-godkendt uddannelse: EFTMR-terapeut, som i min optik er en videreudvikling af udvalgte NLP øvelser til traume- fobi forløsning kombineret med metasundhed og kvantefysik. Jeg er meget optaget af sprog og dets betydning for menneskers trivsel og dermed også Den nye biologi, som den fremlægges af f.eks. Bruce Lipton.

Jeg er oprindelig uddannet elektronikmekaniker i Flyvevåbnet, hvor jeg også underviste på Flyvevåbnets skoler i ledelse, samarbejde, udvikling og kvalitetsledelse. Jeg har arbejdet en årrække med godkendelse af kvalitetsledelsessystemer for autoriseret installatører sideløbende med div. Undervisningsopgaver og været med til at udvikle og dokumentere processer i en ny undervisningsinstitution og fået den ISO9001 godkendt.

I 2015 foretog jeg et brancheskifte og arbejder nu på en specialiseret folkeskole med at skabe trivsel og udvikling blandt elever og medarbejdere.

Sideløbende hermed har jeg selvstændig virksomhed (www.skypotential.dk), er formand for International Association of Karlstad Model og sidst med ikke mindst mor til en frivillig anbragt datter på snart 18 år med særlige sproglige og kognitive udfordringer.

Morten Gelbek Andreasen, suppleant

Morten Gelbek Andreasen

Grundlægger og indehaver af NLP & Enneagram Aalborg samt uddannet NLP & Enneagram Master Trainer.

Jeg har desuden en række andre relevante uddannelser og kompetencer bag mig, da jeg gennem mere end 25 år har beskæftiget mig med personlig udvikling og meget andet, der udspringer fra dette.

Med baggrund i bla. ledelse og servicebranchen har jeg uddannet sig indenfor coaching, kommunikation, ledelse og personlig udvikling i flere retninger.

Jeg har gået vejen selv og har siden 2002 assisteret andre til det samme. I mit arbejde som formidler og coach trækker jeg derfor på såvel erhvervserfaring, uddannelse og personlig erfaring, hvilket gør mig til den kompetente, nærværende og udfordrende sparringspartner for deltagere og klienter, som reelt formår at gøre en forskel.

 

 

 

Leon Buhl, intern revisor

Jeg er uddannet inden for VVs faget i 1970, og er bygningsingeniør fra 1975. Jeg har siden 1979 arbejdet på Teknologisk Institut med bl.a. udvikling af kurser, undervisning og efteruddannelse for virksomheder og organisationer inden for bl.a. VVs branchen.

Jeg er certificeret NLP practitioner og Master practitioner fra Human Ressource Proces’s i 2000, og har i perioden fra 2000 til 2004 været med som assistent på en række practitioner og Master practitionerkurser samme sted, og har afsluttet dette forløb med certifikat som NLP coach i 2004. 

Jeg er certificeret NLP træner i 2005 fra Colinco Institute og Expand.

I mit daglige arbejde anvender jeg NLP teknikkerne i forbindelse med udviklingen af efteruddannelseskurser for virksomheder og organisationer, og mine NLP erfaringer anvendes ligeledes i forbindelse med gennemførelsen af disse kurser.

Jeg har været medlem af NLP foreningen siden 2000, og har de seneste år været intern revisor. 



 

 


 


Kontakt NLP Foreningen

Ønsker du at blive medlem af NLP Foreningen:

Der er 3 typer medlemskab:

  • NLP Interessemedlem (for alle)
  • PRO (for professionelle NLP-udøvere)
  • SKOLE (NLP-skoler med certificering)

Send os en mail på info(at)nlp-foreningen.dk

Kontakt redaktionen

Har du artikler eller andet til hjemmesiden og NLP Magasinet,
så send materialet (tekst og foto mv.) på mail til

redaktionen(at)nlp-foreningen.dk 

 

Kontakt Media & Annoncer

Vil du investere i en banner eller annonce
på hjemmesiden eller i næste NLP Magasinet?

Send os en mail på redaktionen(at)nlp-foreningen.dk 

 

NLP Standardudvalget

Udvalget for NLP-standarder evaluerer ansøgninger og godkender optagelse af NLP Skoler som medlem af foreningen iht. gældende NLP standarder for uddannelse af NLP Practitioners og NLP Master.

Ønsker du at blive NLP Skole medlem:

Send os en mail på info(at)nlp-foreningen.dk

 

KLIK HER
Se og download gældende kriterier og NLP-standarder for NLP Practitioner og NLP Master Practitioner uddannelsen her

 

NLP Foreningens vedtægter

NLP Foreningens vedtægter

Kontakt os her

NLP Foreningen i Danmark
c/o Formand Inger Christiansen
Stormly 10, Hareskovby, 3500 Værløse
Tlf. 23 96 98 57
Email: info(at)nlp-foreningen.dk

Danske Bank:
Reg.nr. 1551 Konto 16744476
CVR-nr.: 30649974

 

 

Markedsføring & annoncering

 

Få NLPF nyhedsbrev

* skal udfyldes