NLP i børnehøjde - om mobning

For et stykke siden fik jeg henvendelse fra en familie hvor datteren, Sofie på 9 år, blev mobbet.

Det var i skolen, især i frikvartererne og lige efter skoletid. Familien havde talt med klasselæreren og hun ville gerne hjælpe med at stoppe mobningen og havde taget problemet op med klassen. Det havde da også ændret sig en smule, men det var ikke stoppet. 

Sofie var meget berørt og ked af, at det var sådan, og syntes bestemt ikke at det var retfærdigt at det skulle gå ud over hende. Forældrene syntes det var for dårligt, at skolen ikke kunne forhindre mobningen. Men de var nået dertil, at nu måtte de hjælpe deres datter og havde hørt, at NLP måske var det, der kunne hjælpe Sofie. 

Og de syntes at de var nødt til at forsøge, da det berørte både Sofie og dem og at deres hverdag var temmelig besværlig og uforudsigelig. Sofie kom meget ofte hjem midt i skoletiden eller lige efter, hun var rigtig ked af det og også vred over, at ingen forstod at hjælpe hende.

Jeg mødtes med Sofie og hendes forældre, og jeg fik afdækket deres model af verden, og hvordan de tænkte om problemet. Lyttede meget til Sofie, hvordan hun tænkte, hvordan hun havde det, og hvordan hun ønskede at have det. 

Undervejs blev der stillet en del spørgsmål til forældrene omkring deres måde at tænke og handle på i forbindelse med problemet og samtidig også at anerkende det, Sofie tænkte.

Sofie tegnede en tegning over hvordan hun havde det indeni, når hun blev moppet. Og derefter en tegning af hvordan det skal være, når hun har det godt, og hun bare kan få lov at være, som hun er og har lyst til at være.

De 2 tegninger blev brugt som grundlag, til at lave ”Naturlig Problemløsning” som en leg, således at jeg kunne hjælpe Sofie med at ændre de indre submodaliteter, som hun havde i forbindelse med mobningen - således at hun fik nogle mere støttende submodaliteter. 

Vi fortsatte med at lave en ”Traume/Fobi” kur, kinæstetisk, lagt ud på gulvet for at ændre de negative oplevelser hun havde fra perioden med mobning til en mere neutral oplevelse. Således at hun blev dissocieret fra oplevelserne og ikke havde de negative følelser fra tiden med mobningen.

Derefter arbejdede vi med at sikre, at det ikke skete igen, og Sofie var meget kreativ og fandt bla. på at lave et beskyttelses-skjold, i sin indre tankeverden. På den måde var hun sikker på, at når dem der ville moppe hende, sagde noget til hende, som ville få hende til at blive ked af det, simpelthen ville få deres egne ord lige i hovedet igen. Og det havde de rigtig godt af syntes Sofie. 

Hun fandt også på, at hun bare kunne flytte sig, for så ville ordene ikke ramme hende, og hun ville ikke blive ked af det og dermed ikke reagere på den måde, de andre synes var "sjovt-spændende-anderledes".

Mobningen stoppede rent faktisk fra den ene dag til den anden, og Sofie og jeg arbejdede videre med at forstærke forandringen, samtidig med at vi arbejdede med selvtillid og selvværd. 

Undervejs i forløbet viste det sig, at Sofie havde koblet ”mobningen” sammen med det at hun skulle smage på maden, før hun kunne afgøre om hun kunne lide den eller ikke kunne li’ den. Hun skulle altså ”smage” på ordene for at vide, om hun kunne li’ dem eller ikke, og det medførte at hun fik det dårligt i maven og derfor havde reageret voldsomt på de negative ord, som de andre havde sagt til hende for at få hende til at reagere. 

Vi morede os en del over denne afsmitning, og Sofie syntes at det var noget underligt at gøre - men nogle gange bruger vi strategien fra et område til et andet uden at tænke på konsekvenserne. 

Efterfølgende er Sofie gået aktivt ind i skolens oprettede Mobbepatrulje, hvor hun bruger sine egne erfaringer til at hjælpe Mobbeofrene og også dem der mobber.

Som NLP’er er det vigtigt at kunne gå ud over selve problemet, her mobning, og se det i et større perspektiv. Det er helt klart at mobning er forfærdeligt for den det går ud over, men også for dem der er mobberne.

For mig at se er det børn, der eksperimenterer med at finde ud af hvordan verden fungerer. De har set og hørt voksne, som ikke taler pænt om andre, enten enkeltpersoner eller grupper, og dermed viser børn, at nogle er bedre end andre og dermed også, at man kan være rigtig eller forkert. 

De børn, der reagerer anderledes end dem selv, er nok de forkerte, og derfor er det i orden at drille dem. Det gør de voksne jo, og dem ser børn op til, for de er børnenes rollemodeller... så vi må hellere gøre som dem, for vi skal ikke være uden for, være de anderledes og dermed de måske forkerte.

Så for mig at se er mobberi helt klart, en måde børn eksperimenterer på, for at blive klogere på hvordan verden og livet fungerer.

Hvis du har viden og indsigt i mobning, når du hjælper børn, hjælper du dem både bevidst og ubevidst med at få stoppet den uønskede handling. Og samtidig lærer de også at der ikke er noget i vejen med dem og heller ikke med de andre. 

Det er vigtig at have respekt både for sig selv og for andre, og der er en positiv intention bag enhver handling.